Page 8

Svendborg 2017 DK

Svendborg havn er et perfekt udgangspunkt for øhop i Det sydfynske Øhav, og mulighederne for at komme ud til øerne er mange. ØHOP TIL SKARØ, DREJØ OG HJORTØ Fra Svendborg sejler de små øfærger i fast rutefart flere gange om dagen. Tager du med Højestenefærgen, kan du nå både Skarø og Drejø på en dag. Men du kan også tage dig god tid og overnatte på øerne. Der er masser at opleve og forskellige muligheder for at overnatte, hvad enten du er til telt eller shelter, ferielejlighed eller sommerhus. På de følgende sider finder du forslag til oplevelser på øerne, fartplan og priser. ØHOP TIL TÅSINGE OG THURØ I over 90 år har den fine, gamle veteranfærge M/S Helge sejlet mellem Svendborg, Tåsinge og Thurø. En to timers rundtur langs de naturskønne kyster, hvor gæsterne kan stige af og på som de vil. Nogle spiser frokost i skipperbyen Troense og går en tur op igennem Grønnegade. Andre besøger Valdemars Slot eller tager på stranden, inden de stiger om bord igen, næste gang M/S Helge lægger til. Se fartplan og priser på bagsiden af dette magasin. ØHOP I EGEN BÅD Det sydfynske Øhav er et af Danmarks smukkeste farvande. Perfekt til øhop med sine mange øer og holme, beskyttede bugter og hyggelige havne. Det er et øhav i verdensklasse, som sejlere fra hele verden vender tilbage til igen og igen. Bliv heller ikke overrasket, hvis du pludselig ser det gode skib Havanna hernede. Efter flere års kurs mod fjerne kyster, er det stadig i Det sydfynske Øhav, at Mikkel Beha Erichsen og familien tager på sejlerferie. Se en oversigt over alle områdets lystbådehavne på s. 13. TA’ PÅ ØHOP 8 Det maritime Svendborg


Svendborg 2017 DK
To see the actual publication please follow the link above