Page 25

Svendborg 2017 DK

Smukt placeret i det bakkede landskab mellem Oure og Lundeborg ligger Mosgaard Whisky og Gin. Det er ikke mere end et år siden, at Jes og Gitte Mosgaard indrettede destilleri, café og butik i den fine, gamle staldbygning. KENDT FOR KVALITET Endnu ligger whiskyen og modner i tønderne, men deres gin har allerede høstet mange anerkendelser i både ind- og udland. At det lige blev Sydfyn, ægteparret fra Skive søgte til, da de ville realisere drømmen om eget destilleri, er slet ikke så underligt. - Området er jo efterhånden kendt for sine kvalitetsfødevarer. Her vrimler det med dygtige producenter, og de senere år er turister og andet godtfolk på jagt efter kulinariske oplevelser begyndt at komme hertil netop af den årsag, fortæller Jes Mosgaard. Selv nyder han godt af kontakten til de andre bryggerier, destillerier og vingårde i området. - Det er et rigtig godt netværk, fordi vi ofte står med de samme udfordringer. Vi udveksler erfaringer, hjælper hinanden og tager på messer sammen. LANDSKABET SÆTTER SIT PRÆG PÅ PRODUKTERNE Men det handler ikke kun om netværk og fælles, fynsk markedsføring. Selv det sydfynske landskab gør noget godt for både whisky og gin. - Det kystnære område, destilleriet ligger i, er helt ideelt, når vi skal lagre whisky. Det har noget at gøre med den luftfugtighed, tønderne lagrer i, og temperaturen udenfor, som svinger lige dér, hvor vi gerne vil have det. Vandet, vi henter op af undergrunden, er heller ikke uden betydning. Jeg har altid syntes, at vandet hernede var noget særligt. Det er meget mineralsk og sætter et særligt, fynsk præg på både gin og whisky, fortæller Jes Mosgaard. RUNDVISNING, BUTIK OG CAFÉ Besøgende kan få en rundvisning i både bryggeri, destilleri og tøndelager, imens de får smagsprøver og hører hele historien om produktionen. - Vi forsøger så vidt muligt at destillere, imens her er gæster, så de kan se, dufte og smage undervejs. Sortimentet består indtil videre af tre forskellige slags økologisk gin. Whiskyen skal lagre nogle år endnu, men i 2017 åbner vi de første, små fade Young malt, røber Jes Mosgaard. I den hyggelige staldbygning ligger også caféen med kvalitetskae, god chokolade og en skøn udsigt over landskabet og øhavet ude i horisonten. MOSGAARD WHISKY OG GIN DESTILLERI, CAFÉ OG BUTIK Sydfyns økologiske Whisky og Gin destilleri. Oplev stemningen og få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige med vores Gin's og den nye Young Malt eller få hele historien på en af vores rundvisninger www.mosgaardwhisky.dk Facebook mosgaardwhisky Tanghavevej 43, 5883 Oure - Tel: 24809302 Besøg Mosgaard Whisky på Tanghavevej 43, Oure. Åbningstiderne findes på www.mosgaardwhisky.dk


Svendborg 2017 DK
To see the actual publication please follow the link above