Page 20

Svendborg 2017 DK

Stik til søs med FIRMAET ELLER FAMILIEN Fra et fint, gammelt pakhus på havnen i Svendborg har vi gennem 20 år arrangeret ture med de gamle sejlskibe. LEJ DET STEMNINGSFULDE PAKHUS På kontoret i Svendborg har vi de store sejlskibe liggende lige udenfor vinduerne, og skipperne har deres daglige gang i huset. Den maritime stemning er helt intakt, og derfor bliver vores pakhus ofte brugt som ramme om konferencer, firmaarrangementer og fester. Her er tønder og tovværk, gamle sejl, solide bjælker og store portåbninger ud mod vandet. Men selv om pakhuset stort set står, som da det blev bygget i 1873, kan det sagtens rigges til med internet og projektor, scene, lys og lyd. Pakhuset kan rumme op til 160 spisende, 200 konferencedeltagere og 350 receptionsgæster. Rigtig mange kombinerer dagen i pakhuset med en sejltur på de gamle træskibe, der kan hente gæsterne lige udenfor. Kun få steder i verden er der så mange store, velbevarede sejlskibe som i Danmark. Mange af dem er over 100 år gamle. Engang blev de brugt til at fragte kreaturer, korn og frugt rundt i landet. I dag kan mange af dem lejes til firmature eller sejlture med familien IKKE TO TURE ER ENS To timer, en halv eller hel dag – vi planlægger turene helt efter jeres ønske. Vi råder over store og små skibe, og er I rigtig mange, sender vi en hel flåde af sted. Undervejs kan I få noget godt at spise, være med til at sætte sejlene, lægge til ved en ø, tage fiskestænger med eller ankre op i en bugt og bade fra skibet. Mulighederne er mange. Alle skibene er godkendt af Søfartsstyrelsen og bliver ført af professionelle søfolk. Det kræver ingen forkundskaber at være med til at sætte sejlene, så alle kan være med. SÆRLIGT FOR FIRMAER Flere af skibene har gode mødefaciliteter, så det er en oplagt mulighed for at komme væk fra det traditionelle mødelokale og samtidig få en fælles oplevelse. Vores erfaring er, at sejlture er enestående oplevelser, hvad enten det er personaleudflugter, bestyrelsesmøder eller en måde at pleje kunder og andre netværk på. MARITIMT CENTER DANMARK - en del af SvendborgEvent Kontakt os på telefon 6223 6955 eller maritimbooking@svendborg.dk og hør om mulighederne. WWW.MARITIMTCENTER.DK 20 DET MARITIME SVEN DBORG


Svendborg 2017 DK
To see the actual publication please follow the link above