Page 16

Svendborg 2017 DK

- Det er flere år siden, at idéen opstod, så det er helt fantastisk, at det nu er en realitet, fortæller Flemming Sørensen fra Troense Bådelaug, der i tæt samarbejde med Sport Event Fyn og SvendborgEvent har kæmpet for at få verdensmesterskabet til Sydfyn. - Sådan et værtskab forpligter. Sejlerne kommer rejsende fra hele verden og skal være her i ti dage. Selve sejladserne skal selvfølgelig afvikles, så der ikke er en finger at sætte på det. Men det er meget mere end en kapsejlads. VM skal være en oplevelse og en fornøjelse for deltagerne og de medrejsende, der for manges vedkommende aldrig har været i Danmark og slet ikke kender Det sydfynske Øhav, siger Flemming Sørensen. Som en særlig oplevelse for sejlerne har arrangørerne blandt andet sørget for, at veteranfærgen Helge hver morgen og aften sejler deltagerne frem og tilbage mellem byens hoteller og Troense Lystbådehavn, hvor alle Starbådene kommer til at ligge. - Havnen i Troense kommer til at summe af den helt særlige stemning, der hersker under et internationalt stævne af den kaliber. Sejlerne, der er udtaget fra deres respektive lande, er i absolutte topklasse. Men til forskel fra de store tennis- og golfturneringer, hvor publikum slet ikke kommer i nærheden, når de store stjerner forbereder sig, er alle mere end velkomne til at gå en tur på havnen og følge sejlernes arbejde med at rigge bådene til, fortæller Flemming Sørensen, der selv sejler Starbåd og er blandt de 9 danskere, der er udtaget til VM. Selve kapsejladserne afvikles i Lunkebugten mellem Tåsinge og Langeland. VM i Starbåd Farvandet omkring Svendborg er særdeles velegnet til kapsejladser. Faktisk så velegnet, at det i skarp konkurrence med Monaco, St. Tropez og Napoli er lykkedes at få VM i Starbåd til sydfyn i 2017 VM I STARBÅD 29. JUNI – 9. JULI 2017 WWW.STARWORLDS2017.COM 16 DET MARITIME SVEN DBORG


Svendborg 2017 DK
To see the actual publication please follow the link above