Page 15

Svendborg 2017 DK

10 ting 1 SVENDBORGSUNDBROEN Meget mere end et bindeled mellem Fyn og Tåsinge. Herfra kan du nyde sundet, øerne og indsejlingen til Svendborg fra 40 meters højde. Parker under broen på Svendborgsiden og tag turen til fods. 2 SKIPPERBYEN TROENSE med de idylliske små gader, særligt Grønnegade med alle de fredede bindingsværkshuse. 3 BREGNINGE KIRKE ligger på øens højeste punkt. Fra kirketårnet er der en fantastisk flot udsigt over hele Det sydfynske Øhav. 4 VALDEMARS SLOT M/S Helge lægger til lige ud for slottet, som indeholder Herregårdsmuseet og Jagt- og Trofæmuseet. I sommermånederne er der café i den fine tepavillon og restaurant under hvælvingerne i slottets kælder. 5 LANDET KIRKE Her ligger Elvira Madigan og Sixten Sparre begravet. Det er skik ved bryllupper i Landet kirke, at bruden lægger en buket på deres gravsted. 6 TAASINGE MUSEUM huser en udstilling om Elvira Madigan og Sixten Sparres tragiske kærlighedshistorie i 1889. Desuden flere lokalhistoriske udstillinger, der viser livet på Tåsinge i gamle dage. 7 THURØS ’VÆG’ Længe før Facebook har beboerne på Thurø slået beskeder op om alt, hvad der sker på øen. For enden af dæmningen op til øen fortæller bannere og skilte om alt fra runde fødselsdage og byfester til nye kartofler og loppemarkeder. Traditionen går mere end 100 år tilbage. 8 SMØRMOSEN En sjov og original minigolfbane og et stort legeområde med gratis aktiviteter, borde, bænke og plads til boldspil. Alt sammen direkte ned til en dejlig badestrand med badebro og rutjebane. Der er ikke noget at sige til, at Smørmosen er et yndet udflugtsmål for rigtig mange svendborgensere. 9 GAMBØTS GAMLE FISKERHYTTER med stejlepladsen foran. Her kan man se ind i Thurø Bund, en dyb naturskabt havn, der i søfartens storhedstid blev brugt til vinteropbevaring af de store skibe, ofte over 100 skonnerter tæt op ad hinanden. 10 NATUROMRÅDERNE MONNET, VEJLEN, SKANSEN OG THURØ REV For natur- og fugleelskere er der indtil flere fantastiske og meget forskellige naturområder at gå på opdagelse i. TÅSINGE TURISTINFORMATION Storms Hjørne Slotsalleen 2, Troense Åben hver dag kl. 9-12 og 15-18 www.taasingeturistinfo.dk AT OPLEVE PÅ TÅSINGE OG THURØ SVEN DBORG 2017 - ØHAVETS HOVE DST AD 15


Svendborg 2017 DK
To see the actual publication please follow the link above